Internettet som socialt kommunikationsmiddel eller tidsrøver?
Det er da bare fedt, at man har mulighed for at være en blogger og dele sine meninger og holdninger med sine medmennesker rundt omkring i landet og verden.
Internettet er et voksende kommunikationsmiddel – vi kan debattere, udtrykke følelser, grine af videoer, snakke med venner på den modsatte side af jorden.
Vi bliver bragt tættere sammen, selvom vi sidder gemt bag vores skærme i samtalerne og debatterne – samvær uden for tid og rum … Eller gør vi? Er det ikke lettere, at komme længere væk fra hinanden, når man sidder der og kan være anonym?
Er Internettet et socialt kommunikationsmiddel eller bare en tidsrøver?
“Hører” vi egentlig, hvad det er vi læser på nettet? Og “hører” vi alle det samme, når vi læser den samme sætning?
Det tvivler jeg ofte på, at vi gør – en fjer kan hurtig blive til tredive eller flere høns … Ord vokser med tungernes sislen …
MEN det er kommet for at blive, derfor mener jeg, at vi bør bruge det – vi bør lære vores børn og unge, hvordan man bruger det – og fx skabe muligheder for dem, for at komme i kontakt med børn og unge fra andre steder i vores verden.
Plus de skal lære, at man ikke bare giver sin hjemadresse eller tlf. nr. til den første og bedste man møder på nettet .. det gælder om, at lære at aflæse hinanden… selvom det nu nok kan være nok så svært, når man ikke er ansigt til ansigt med vedkommende. Det gælder om, at lægge naiviteten på hylden og være lidt mere kritisk end man måske i den almindelige ansigtsrelation…
Vi kan dele vores viden med hinanden og vi kan lære af hinanden … men det er vigtigt, at vide hvordan man opfører sig på nettet, hvordan man finder ud af, hvad der er fakta og fiktion på de sider man læser.
Ja særligt må det vel være vigtigt – at vi husker at opføre os over for andre, som vi gerne vil at de opfører sig over for os selv ikke?
